LED baseret lyskilde til erstatning af lysstofrør


Fordele

Lyskilden kan indsættes som direkte erstatning for lysstofrør, i eksisterende lysstofrør armaturer. Den har en række fordele i forhold til alm. lysstofrør:

• Markant lavere energiforbrug
• 5 - 6 gange længere levetid, færre udskiftninger, mindre affald.
• Bedre lyskvalitet. Alle farvetemperaturer er mulige, afhængig af det specifikke behov.
• Jo koldere omgivelser, desto bedre effektivitet. I modsætning til lysstofrør som typisk kræver ekstra opvarmning i kolde omgivelser (køle/fryserum m.m.)
• Tænder/slukker øjeblikkeligt. Skal ikke bruge glimttænder.

Endvidere giver den intelligente indbyggede styring følgende ekstra fordele:
• Lyset kan dæmpes
• Farvetemperaturen og Ra-indexet kan evt. justeres
• Lyset kan reguleres automatisk afhængigt af lysniveauet i omgivelserne dvs. bidraget fra dagslyset.
• Lyset er kun tændt når der er behov for det. Dvs. f.eks. når der er personer eller køretøjer i nærheden.
• Armaturer på samme gruppe kan styres individuelt pga. kommunikation via installationskablet eller trådløst.

Teknik

Lyskilden består af en mængde kraftige lysdioder (LED), som er monteret uden på et rør med samme dimensioner som et traditionelt lysstofrør. Røret leverer samme mængde lys som et traditionelt lysstofrør. En strømforsyning indbygget i lyskilden omdanner de 230 VAC fra armaturet til en brugbar spænding til lysdioderne. Inde i røret findes en indbygget intelligent styring, således at der f.eks. kun udsendes det lys der er behov for, afhængigt af bidraget fra anden belysning (f.eks. dagslys)

De første prototyper blev fremstillet og patenteret i 2004 med støtte fra DTU Innovation og Dansk Energi (dengang ELFOR). Udviklingen blev udført som et PSO-projekt. LED-røret er siden da blevet videreudviklet løbende, i takt med at lysdioderne er blevet bedre og billigere. Røret er indtil videre beskyttet af to patenter: EP1618331 og WO2007143991.

Markedspotentiale

Der er ingen tvivl om at markedspotentialet for lyskilden, på sigt, er enormt. Alene i Danmark blev der i 2005 importeret 6,15 mio. lysstofrør, til en samlet værdi af 71 mio. kr. (kilde: Danmarks Statistik). I hele EU antages det derfor at der hvert år forbruges ca. 560 mio. lysstofrør, til en samlet værdi af 6,5 mia. kroner!

Lysstofrøret er en af de mest effektive lyskilder der findes, og har været det i mange år. Produktionsomkostningerne for lysstofrør er samtidig meget små. Hvide lysdioder er en relativ ny teknologi, som har udviklet sig progressivt i de seneste år. Både med hensyn til effektivitet og et stadigt fald i enhedsprisen.

LED-lysrøret kan pt. ikke konkurerer med lysstofrøret, hvis der kun tages højde for pris og effektivitet. Der er derfor udarbejdet en detaljeret Cost-Benefit Analyse, i samarbejde med Dong Energy, for at klarlægge om det for en specifik kunde kan betale sig at udskifte lysstofrørene med LED-lysrøret. Cost-Benefit analysen medtager alle relevante parametre som f.eks.: energy forbrug, levetid, udskiftningsomkostninger og temperaturafhængighed.

Hvis du ønsker at vide hvor meget du ville kunne spare ved at skifte til LED-rør, så kontakt Allan Krogh Jensen og få en uforpligtende beregning.

Status

LEDTube er netop kommet på markedet i Danmark. Kontakt vores danske distributør 2 Next Level for mere information.

LED lysrøret med lys

Seneste prototype med lyset tændt.

LED røret med lyset slukket

Seneste prototype med lyset slukket.

LED modulerne

LED modulerne monteret uden på røret